søndag den 9. august 2015

En stille sommer ...

... i hvert fald her på bloggen, som i den grad er blevet forsømt.

Der er dog gode forklaringer på dette. Først havde jeg lige et speciale, der skulle skrives færdig, og så skulle det der speciale lige forsvares. Det lykkedes, og jeg fik dermed afsluttet fem års studier. Der blev festet i mere end en uge i kombination med lillebroderens studenterfest(er). Dernæst en uges tid på festival, inden den stod på 3 ugers ferie ned igennem Europa i jagten på at finde noget sommer - det lykkedes ;-) og til sidst besøg ved Tall Ships Races, der sluttede i Aalborg - fantastiske dage med god musik, kolde øl og formidabelt selskab!

Nu er jeg så landet hjemme igen og er ved at finde mig til rette i at være jobsøgende i stedet for studerende, og jeg vil ved siden af de mange ansøgninger forsøge at få indhentet lidt på de anmeldelser, som har stået stille alt for længe. Ligesom jeg også vil forsøge at få gjort et indhug i bunken på anmeldereksemplarer som bare er vokset stødt henover sommeren. Læsningen har ikke stået helt så stille som anmeldelserne - men næsten! Så der er en del at følge op på, og mange flere bøger og læseoplevelser, der venter derude.

Forhåbentligt vil de kommende uger byde på flere muligheder for dette!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg ville blive så glad for en lille kommentar fra dig ;-)